Køb iPhone 4
Hvis man har planer om at skulle ud og købe en ny mobil(smartphone), så synes jeg man skulle overveje at vælge en iPhone. Nu har jeg selv haft en iPhone 4 i lidt over 1 år og alt har bare virket som det skal - det har slet ikke været nogle problemer med den.
Det startede med at jeg købte en helt ny Windows Phone fra HTC. Det var noget værre bras for at sige det lige ud. Der var ikke rigtig nogle apps i deres app-store og så var telefonen kun på engelsk. At menuerne er på engelsk gør mig ikke noget, men det er rigtig træls ikke at have dansk ordbog installeret når man skal skrive en sms. Så tager det lige pludselig 3 gange så lang tid at skrive en sms på dansk ifth. hvad det normal tager.
Efter 1 uge med min nye Windows Phone, var jeg så heldig at vi fik nye firmatelefoner på mit arbejde (iPhone 4). Derfor valgte jeg at benytte mig af min 14 dages fortrydelsret og sendte min Windows Phone retur - og det har jeg ikke fortrudt i så meget som 1 sekund. iPhone er bare bedre!
Når alt dette er sagt, så skal det også med, at der også er dårlige ting ved iPhone. For det første så er der ikke flash i browseren. For det andet, så koster apps i deres appstore penge (i modsætning til Android Market, hvor næsten alt er gratis)
Når vi kommer et stykke ind i det nye år, så tror jeg at jeg skifter til en Android telefon. Skulle jeg købe en idag, så blev det en Samsung Galaxy S 2, men mon ikke der kommer en ny model fra Samsung i det nye år. Jeg venter indtil videre og ser tiden an! I mens kan jeg jo fortsat have fornøjelsen af min iPhone 4 ;-)
iTune.dk er en del af Baever Media.
På iTune.dk finder du artikler og indhold som omhandler mange forskellige emner. HVis du har forslag til nyt indhold, er du velkommen til at kontakte os.
Tilføj kommentar